Fortællingen - som genremæssigt befinder sig i krydsfeltet mellem en ungdoms- og voksenroman - handler om en ung mand, som ret sent i opvæksten finder ud af, at han kan noget, som kun ganske få andre mennesker kan i kraft af en helt speciel form for intelligens. Som 16-årig gennemlever han et forfærdeligt mareridt sammen med 3 af hans klassekammerater, og den ubehagelige hændelse ender i en katastrofe. Han føler sig misforstået og forrådt af vennerne og omgivelserne, men nok mest af pressen og medierne. Hans sårede stolthed skaber en ubændig trang til at få hævn uden selv at blive primitiv og give køb på sine egne værdier. Han udvikler også en uforklarlig trang til hele tiden at udfordre og straffe sig selv som udmønter sig i, at han hele tiden skal være den bedste, både fysisk og intellektuelt. Nærmest provokeret af ydre omstændigheder tænder han for "sin indre kognitionsmaskine" og starter en proces, hvor det senere er svært at overskue, hvem der styrer hvad. Han er formidabel til at tilegne sig viden, ikke kun de hardcore data og informationer, men al den indirekte viden, der ligger mellem linierne på det, han læser, og i selve læseprocessen danner han hele tiden en bagside af forsiden, og har evnen til at arkivere sin viden på en måde, så den kan gendannes med et bestemt kodeord på et hvilket som helst tidspunkt, han ønsker det. Det er bevidst tilsigtet, at hovedpersonen Tom Nolting, ind imellem virker irriterende og lidt for hellig i sin tilgang til livets forskellige udfordringer set i forhold til hans intelligensmæssige ressourcer. I løbet af de godt 2 år, vi følger Tom, er han da også flere gange tæt på en "identitetsnedsmeltning" på grund af sine egne indre modstridende behov. Hvordan det hele ender, synes jeg du selv skal finde ud af ved at læse både Bind I og Bind II - god fornøjelse.
About the Author: Jeg har undervejs i min opvækst og karriere selv haft en del modstand og udfordringer, som indimellem var selvskabte og unødvendige, fordi det mere handlede om egne protester over for uddannelsessystemet og den herskende samfundsorden. Jeg havde svært ved at indpasse mig og bare følge "the mainstream", hvis der var forhold, jeg mente ikke var i orden. Denne holdning til tingene gjorde også, at jeg sidst i 1. g stemplede ud, da jeg var træt af at høre fortællingen om blomsten af Danmarks ungdom - jeg ville noget helt andet med mit liv. Jeg skulle ud at opleve noget spændende og farligt. Jeg havde set en film om bjergbestigning, som havde tændt en drøm om, selv at blive en berømt bjergbestiger. Jeg fulgte min udlængsel og flyttede til Garmisch-Partenkirchen i Sydtyskland. Efter et par år vendte jeg tilbage uden de helt store bestigninger i rygsækken, men var dog både blevet en habil bjergbestiger og skiløber. Jeg havde undervejs også erkendt, at jeg skulle bruge en studentereksamen og meldte mig derfor ind på et studenterkursus for at færdiggøre min gymnasiale uddannelse, og med min eksamen i bagagen tog jeg 2 år senere til Münster/Nordrhein Westfalen for at læse matematik og fysik. Allerede 7 måneder senere måtte jeg kaste håndklædet i ringen: Jeg kunne ganske enkelt ikke få økonomien til at hænge sammen. I København tog jeg en læreruddannelse, og så handlede det om at komme ud og tjene nogle penge. Jeg blev gift og nåede at blive far til to børn, inden jeg blev skilt og giftede mig igen. Min nye kone og jeg fik en datter, mens jeg læste til cand. Pæd. Psyk. Job og karrieremæssigt var jeg meget i tvivl om, hvad jeg ville fremover, men nogle år senere blev jeg skoleleder, og det var bestemt en spændende udfordringr. Min jobmæssige karriere sluttede jeg som leder af et Pædagogisk Udviklingscenter, og det var her drømmen om at skrive en roman om et menneske, der på mange måder skiller sig ud fra det brede gennemsnit - og den skulle ikke handle om hverken druk, kriminalitet eller stoffer.